linkedin Full service appbureau ↦ LittleGiants

April 5, 2022

Full service appbureau

Nyheder og viden indenfor tech

Vil du have realiseret din app-idé, men har du lidt svært ved at navigere i app-junglen?

Hvem skal udvikle din app? og hvordan er det lige med drift, vedligeholdelse og videreudvikling?

I denne artikel tager vi dig gennem hele processen. Fra vores første møde til den dag hvor din app lanceres og efterfølgende skal driftes, vedligeholdes og videreudvikles.

Vi er et full service appbureau, som er med dig hele vejen. Hvorfor denne konstellation er fordelagtig for dig, vil vi forklare i følgende afsnit.

App workshop er den bedste start

Når din app skal realiseres er det første step, at afholde en workshop.
På denne workshop, vil samtlige krav til din app-idé defineres i samarbejde med os. Samtidig vil vi vælge en design-mæssig stil, som senere vil danne udgangspunkt for din apps design.

En workshop tager typisk 1 fuld arbejdsdag og vil ofte være meget intensiv. Fra vores team deltager der altid en projektansvarlig, en designer (UI/UX'er) og min. 1 softwareingeniør. Samlet set vil vi dykke ned i din idé fra alle leder og kanter. Vi vender alt fra teknisk struktur til din forretningsmodel. Vi ønsker at kende dig og din virksomhed/app-idé, da det efter vores erfaring giver et langt stærkere slutprodukt. Hvis vi kender dig og dine ønsker, fra et teknisk og forretningsmæssigt perspektiv, vil vi uden tvivl kunne skabe et stærkere produkt ud fra dine ønsker. Vi mener helt klart, at en stærk og tæt relation, giver de bedste resultater. Jo længere tid vi arbejder sammen, jo stærkere vil være relationen være. Dermed får du ikke bare et stærkt produkt nu og her, men også et stærkere og stærkere produkt, som tiden går. Den tætte relation skal skabe et solidt fundament for din succes. Dette er helt grundlæggende for den måde som vi arbejder på.

Appbureau eller enlig udvikler

Da vi tror på den tætte relation som en faktor for succes, er det ligeledes grobunden for, at vi er et såkaldt full service appbureau, som udvikler alt på vores kontor i Odense. Hvorfor vi altid anbefaler inhouse udvikling, vil vi forklare i næste afsnit.

Vil du samarbejde med et appbureau eller finde din egen udvikler? Det er en overvejelse, som vi ofte møder når vi snakker med iværksættere og virksomheder, som ønsker at realisere deres app-idé. Der er naturligvis fordele og ulemper ved begge dele. Dog mener vi, at du altid står stærkest med et full service appbureau i ryggen.

Derfor skal du vælge en appbureau

Kort sagt, får du langt mere fleksibilitet, sikkerhed og ikke mindst kvalitet, når du vælger et appbureau frem for en enkelt udvikler.

Et appbureau bruger mange ressourcer på andet en selve appudviklingen. Et innovativt og succesfuldt appbureau søger hele tiden at forfine og optimere sine processer, kompetencer og den generelle viden omkring tendenser og teknologiske fremskridt og muligheder indenfor branchen. Som enkelt udvikler kan man umuligt have de samme ressourcer til at arbejde med processer, viden og ikke mindst udvikling af egne kompetencer. Et appbureau har kva sine erfaringer og viden fra flere ansatte en langt stærkere tværfaglig viden og varierende kompetencer.

Hvis du har ansat eller lavet et partnerskab med en enkelt udvikler, kan det være svært for din udvikler at holde sig ajour med alt fra teknologi til udvikling, vedligeholdelse og drift af din app. Man skal være en ekstremt dygtig appudvikler for at kunne mestre alt fra back-end udvikling til front-end udvikling, drift, vedligeholdelse og videre udvikling. Samtidig skal man naturligvis have stor viden omkring sikkerhed og GDPR, som på vores breddegrader fylder mere og mere. Der findes utvivlsomt super dygtige udviklere i Danmark, men antallet af udviklere som mestrer alle facetter omkring udvikling, drift, vedligeholdelse, sikkerhed, GDPR og projektledelse er dog meget begrænsede. Det er nemlig en ufattelig stor og kompleks størrelse, at få alle enderne til at mødes.

Er du dygtig nok til at evaluere kvaliteten af din udviklers arbejde? Det er et meget vigtigt spørgsmål, som du bør stille dig selv inden du træffer en beslutning. Hvis svaret er nej, risikerer du at skulle starte helt forfra på et senere tidspunkt, såfremt din udvikler ikke er med dig hele vejen. Dette er desværre et scenarie, som vi ofte møder.

Samtidig møder vi ofte virksomheder og iværksættere, som har valgt udenlandske udviklere eller udenlandske appbureau'er. Her behandles appudviklingen ofte som en opgave eller et produkt, som har en given slut-dato. Udfordringen ved dette er, at en app kræver løbende drift og vedligeholdelse. Uden dette vil din app løbende blive forringet, indtil den dag hvor den ikke længere vil være aktiv. Når udviklingen er afsluttet, skal man så på egen hånd forsøge at overlevere sit app-projekt til en anden udvikler eller et andet (evt. indenlandsk) appbureau. Det er her hvor der kan opstå nogle meget uheldige komplikationer. Den udvikler eller det bureau, som du skal samarbejde med, skal nemlig kunne arbejde videre på din app. Dette kræver, at man arbejder i samme teknologier og efter samme standarder. Desværre oplever vi ofte, at virksomheder og iværksættere slet ikke er opmærksomme på dette og derfor ender med, at meget få eller ingen har lyst eller mulighed for at arbejde videre på deres app. Vores erfaring siger os desværre, at kvaliteten vi oplever i disse situationer langt fra lever op til de standarder vi arbejder efter, både hvad angår kvalitet og sikkerhed. I det værste tilfælde kan man være nødsaget til at starte projektet helt forfra, hvilket både er tidskrævende og tungt økonomisk.

Derfor er det vigtigt, at du træffer den rigtige beslutning 1. gang. Vælg en løsning, som du er tryg ved og gå aldrig på kompromis med kvalitet og sikkerhed - det vil du med garanti fortryde på et senere tidspunkt. Din mavefornemmelse fortæller dig ofte hvilken løsning, som du bør gå med. Vores bedste råd er derfor altid, at lytte til din mavefornemmelse og din sunde fornuft. Hvis du selv er udvikler eller har stærke tekniske kompetencer, kan en udenlandsk udvikler eller et udenlandsk appbureau sagtens være en mulighed for dig. Du kan uden tvivl spare penge på timeprisen, men er du ikke knivskarp, bliver din app desværre også derefter. Samtidig er det også en udfordring, at skabe en god og tæt relation, som i vores verden også er fundamentet for et godt og langvarende samarbejde, hvilket udvikling og drift af en app i den grad er.

Hvis du nu har læst hele dette indlæg, men stadigvæk er i tvivl, så ræk ud til os. Vi tager altid gerne en helt uforpligtende snak omkring din app-ide og dine muligheder.

#letstalk

Book et app-solut uforpligtende møde i vores kalender

Steffen

Book et møde når
det passer dig

November

Vælg tid

9:30 - 10:30
10:30 - 11:30
12:30 - 13:30
13:30 - 14:30
14:30 - 15:30
X

Vi skal lige
vide lidt mere

X

Dit møde er booket

Vi ser frem til at se dig

X