3d landscaping
3d landscaping logo
Laptop

3D software til gamingindustrien

3D Landscaping er et digitalt værktøj, som er udviklet til at designe unikke baner til det populære computerspil ’Transport Fever’. Med 3D Landscaping kan spillerne designe deres egne baner og uploade dem direkte til spillet. Frigør din kreativitet og skab din egen verden med 3D Landscaping.

Fremhævede features

Transport Fever
Transport Fever
Create Implement Play

Udvikling af digitale værktøjer

Ved LittleGiants er vi specialiserede i udvikling af software og digitale værktøjer. Vi designer og udvikler digitale løsninger efter vores kunders behov. Uanset om det er udvikling af mobile apps, webapps eller en andre typer software eller digitale værktøjer, så har vi kompetencer til at løse opgaven.

I denne case har vi udviklet et digitalt værktøj, som giver brugerne en unik oplevelse, hvor de kan slippe kreativiteten løs og skabe deres egen virtuelle verden. En spændende og anderledes case, som vi virkelig har nydt at arbejde med.

Udvikling af software

3D Landscaping er designet og udviklet til computerspillet Transport Fever. I Transport Fever er spilleren ansvarlig for transportinfrastrukturen og skal tjene penge på specialfremstillede transporttjenester. Som spiller skal du løse store logistiske udfordringer fra 1850 og frem til i dag. Med jernbaner, lastbiler, fly og skibe, skal du sikre vækst i byerne og skabe et transportimperium.

Med 3D Landscaping kan spilleren skabe sin egen virtuelle verden med alt fra bjerge, floder, øer og varierende terræn til byer, miner, bondegårde, skove, maskinfabrikker og meget mere. Kort sagt, kan man med 3D Landscaping skabe en unik og detaljeret verden, som man selv eller andre spillere efterfølgende kan prøve kræfter med.

Hvis du har lyst til at prøve 3D Landscaping, kan du gøre det lige HER. Det er vigtigt, at du bruger enten Chrome eller Microsoft Edge, da 3D Landscaping er udviklet unikt til disse browsere.

Samtidig kan vi varmt anbefale spillet Transport Fever. Hvis du er til udfordrende og strategiske computerspil, så er det bestemt et kig værd.

Hvis du går rundt med en god idé til et digitalt værktøj eller en app, så tag endelig kontakt til os. Vi er altid friske på at tage en uforpligtende snak om din idé. Vi deler gerne vores erfaringer og hjælper dig med at få realiseret din idé.