linkedin Specialister i appudvikling ↦ Hvad koster en app?

November 19, 2020

Hvad koster en app?

Nyheder og viden indenfor tech

I denne artikel vil vi give dig et overblik over, hvor meget det koster at udvikle en app.

Hvis du vil have et konkret tilbud på appudvikling, så sidder vi altid parate til at tage en uforpligtende snak. Du kan sende en mail til kontakt@littlegiants.dk eller ringe på tlf. 93932431.

Sådan finder vi frem til prisen på din app

Når du spørger et app- eller softwarebureau hvad det koster at udvikle en app, vil de i bedste fald sige, at det er svært at svare på. De vil måske sige, at det svarer til at spørge hvad det koster at bygge et hus. Og ja, det er bestemt et svært og uhåndgribeligt spørgsmål.

For at vi kan finde frem til den konkrete pris på din app, kræver det nemlig, at vi tager højde for flere forskellige faktorer.

  • Hvor stor og kompleks er din app?
  • Skal der udvikles en backend til styring af indhold?
  • Skal der integreres push
  • Hvilke krav har du til funktionalitet?
  • Hvilken type app er der tale om? Er det Native, Hybrid eller Web? Hvis du vil vide mere om hvilken app-type der matcher dit behov, kan du læse mere om de forskellige app-typer i denne artikel.
  • Hvor kommer data til appen fra? Skal der eksemples laves integrationer og hentes data fra tredjepart, kan det have en stor betydning for den endelig pris.

Når man har dannet sig et overblik over disse elementer handler det om én ting, nemlig tid. Den ultimative faktor der definerer prisen på udviklingen af en app, er hvor lang tid der skal bruges på selve udviklingen.

For at finde frem til et konkret tidsestimat kræver det, at der bliver udarbejdet en kravspecifikation og en prototype af din app. Uden disse kan man kun give et løst bud på, hvad en given app vil koste at udvikle.

Kravspecifikation og prototype

Men hvad er en kravspecifikation og en prototype?

En kravspecifikation indeholder en beskrivelse af alle de funktionaliteter du vil have i din app. Samtidig indeholder den også alle de tekniske krav, som er forbundet med dine krav. Da de tekniske krav kræver en stor teknisk forståelse, kan det være meget svært selv at udarbejde en fyldestgørende kravspecifikation. Derfor laver langt de fleste deres kravspecifikation sammen med et app- eller softwarebureau.

Prototypen er en visuel og funktionel opbygning af din app. En prototype bliver udarbejde i et designprogram og vil rent visuelt være identifisk med den færdige app. Du vil kunne klikke rundt i prototypen, danne dig et overblik og se det samlede flow i appen. Når prototypen er udarbejdet, kan du for første gang se hvordan din app kommer til at se ud.

Når kravspecifikation og prototype er udarbejdet, har man således en komplet oversigt over alt der skal udvikles. Udviklerne kan nu gå i gang med at estimere alle opgaver og give et samlet tidsestimat.

Derefter afhænger den samlede pris af, hvor meget du betaler pr. udviklingstime.

Så meget koster appudviklingen

Den pris du betaler pr. udviklingstime, kan variere utrolig meget. Men det samme kan kvaliteten. Tesen om, at man får hvad man betaler for, er i den grad gældende i app-branchen.

Vores erfaring er, at timeprisen for dygtige og anerkendte danske appbureauer ligger i spændet 900-1200 kr. pr. time. Samtidig fortæller vores erfaring os, at mindre app-projekter typisk tager fra 150 timer. Dermed skal du regne med en pris fra min. 135.000-180.000 kr.. Langt de fleste projekter vi har kendskab til har dog +600 udviklingstimer bag sig. Derfor skal du som udgangspunkt påregne en udviklingsomkostning på 540.000-720.000 kr. for en gennemsnitlig app.

Større og mere komplekse apps starter fra 1000 timer og dermed en pris fra 900.000 kr. og opefter.

Du kan også læse videre og blive klogere på hvordan du får realiseret din app-idé eller få tips til hvilken type app du skal vælge.

#letstalk

Book et app-solut uforpligtende møde i vores kalender

Steffen

Book et møde når
det passer dig

November

Vælg tid

9:30 - 10:30
10:30 - 11:30
12:30 - 13:30
13:30 - 14:30
14:30 - 15:30
X

Vi skal lige
vide lidt mere

X

Dit møde er booket

Vi ser frem til at se dig

X